KINA – KRAKKET PÅ AKTIEMARKEDET ER KUN BEGYNDELSEN

11. september 2015.

Kina-krak-graf-1024x406

Aktiemarkedet i Kina er nu faldet 37 % fra toppen i juni 2015, og faldet på aktiemarkedet i verdens anden største økonomi kan nu med sindsro betegnes som et decideret krak.

Centralregeringen har som tidligere beskrevet i “Kina – chok på højde med Lehman Brothers?“ kæmpet imod krakket på aktiemarkedet ved at indføre en lang række markedsregulerende tiltag, der nærmest har væltet over hinanden i regeringens nærmest desperate forsøg på at forhindre krakket. Centralregeringens reaktionsmønster viser, at de har den grundlæggende opfattelse og forventning, at de kan styre markedet. Det faktum at aktierne efterfølgende blot er fortsat med at falde viser med alt tydelighed, at centralregeringen er ved at miste grebet om styringen af den kinesiske version af markedsøkonomi.

Denne observation er uhyre vigtig, da dette mislykkede forsøg på at styre kræfterne på aktiemarkedet kan blive blot én af flere fremtidige mislykkede styringsforsøg. Rigtigt vigtigt, da der i min optik venter Kina mindst to massive udfordringer, der kræver beslutsom og kompetent styring:

  1. Et massivt pres mod den kinesiske valuta Yuan.
  2. Et krak på kreditmarkedet i Kina.

Et massivt pres mod den kinesiske valuta Yuan.

Ledelsen har allerede demonstreret, at de har store udfordringer med at styre deres valutakurs, idet de på én uge lod valutaen devaluere 2 gange på trods af, at de både før og efter den første devaluering bedyrede, at det aldrig ville ske.  At centralregeringen i Kina må ændre politik 2 gange på bare én uge, viser at de slet ikke er klar til at håndtere det store frådende valutamarked, og det på trods af at de naturligvis har alle de kompetencer og ressourcer der er nødvendige – husk at kineser i stort antal er uddannet på de fineste og skarpeste universiteter i USA og Europa.

 

Kina-Figur-1-USDCNY-1024x468

Den kinesiske regering har siden 2005 ført en valutapolitik, hvor Yuan gradvis er blevet opskrevet overfor USD (og dermed også overfor resten af verden), hvilket tydeligt ses ovenfor i figur 1. Dette har medført en gradvis, men over tid markant svækkelse af Kinas konkurrenceevne. Dette tab af konkurrencekraft er over det sidste år blevet særligt udtalt overfor Japan og en lang række af emerging market lande, da disse lande har ladet deres valutaer falde markant.

Det er derfor slet ikke unaturligt, at centralregeringen i Kina ønsker en svagere Yuan med det mål at genvinde noget af den tabte konkurrenceevne. Den kinesiske premierminister Li Keqiang har netop meddelt på World Economic Forum i Kina (den kinesiske udgave af Davos), ”Vi har ikke startet en valutakrig. Den kinesiske økonomi er så integreret i verdensøkonomien, at en valutakrig vil skade Kina mere, end den eventuelt vil gavne”. Han underspiller bevidst, at der allerede igennem længere tid har raset en verdensomspændende valutakrig, og det er naturligvis meget  vanskeligt at have tillid til centralregeringens udsagn set i lyset af de tidligere brudte løfter og devalueringer.

Det er meget sandsynligt, at Kina vil forsøge en kontrolleret gradvis devaluering, hvor midlet er løbende støtteopkøb af Yuan ved et gradvist salg af deres gigantiske beholdning af amerikanske statsobligationer. Dette vil dræne valutabeholdningen (se nedenstående figur 2, der viser at Kinas valutareserve allerede er skrumpet med 10 %), og formodentlig tvinge centralregeringen til at devaluere hurtigere og kraftigere end de ønsker. Dette vil komme bag på markedet og forskyde konkurrenceforholdene markant, og jeg vurderer, at det vil give et stort negativt chok til de finansielle markeder.

Kina-Figur-2-Kinas-valutareserve-i-USD-mia.

Et krak på kreditmarkedet i Kina.

I min optik er der stor risiko for, at vi vil opleve kraklignende tilstande på kredit med store tab til følge. Disse skal bæres af kreditgiverne (bankerne, obligationsinvestorer, långiver til skyggebanksystemet mfl.). Som vi tidligere har skrevet har IMF efter deres seneste ”service eftersyn” af den kinesiske økonomi i august 2015 udtrykt at den samlede gældsætning i Kina ”is very high”, og at mængden af ”non-performing” lån er høj, hvorfor de anbefaler, at væksten i kreditgivningen nedsættes.  Baggrunden er, at kreditgivningen i Kina er vokset enormt over de senest 10 år – i takt med den kolossale udbygning af byer, fabrikker, infrastruktur mv. og i takt med, at centralregeringen via statskontrollerede banker har kanaliseret enorme mængder af likviditet ud i den kinesiske økonomi. Som det fremgår af figur 3 nedenfor er Bankernes udlån til de private husholdninger (virksomheder og private) steget fra godt 120% af BNP i 2008 til nu 210% af BNP. Til sammenligning ligger den det tilsvarende danske udlån på 135%.

Kina-Figur-3-Banklån-til-virksomheder-og-private-i-Kina-i-procent-af-BNP-1024x464

 

Dertil kommer, at der i Kina er et meget stort alternativt lånemarked (skyggebank system), som låner ganske massive beløb ud til den private sektor til en lang række forskellige formål. Af nedenstående graf ses, at dette udlån er steget markant fra 500 milliarder USD i 2008 til nu 3.700 milliarder USD svarende til ca. 35% af BNP. Alt i alt kan vi konstatere, at der er en massiv gældsætning i den private sektor i Kina. Dertil kommer naturligvis den offentlige gældsætning, der i 2014 udgjorde 41 % af BNP ifølge Mckinsey Global Institute.  Endelig skal nævnes, at de kinesiske banker (de tre største banker i verden er kinesiske og har hver mellem  366.000 til 491.000 ansatte pr. bank og deres samlede balance er dobbelt så stor som balancerne i de tre største banker i USA) rapporterer, at andelen af bad loans nu udgør 1,5 % pr. 30. juni  2015 – stigende fra 0,97% ultimo 2013. Aktiemarkedet er tydeligvis stærkt kritisk overfor boniteten af bankernes balancer, idet de handler disse banker til under 5 i P/E og mellem 0,69-0,86 på kurs/indre værdi – altså investorerne handler aktierne på meget ”billige” nøgletal, fordi de simpelthen ikke stoler på regnskaberne.

Kina-Figur-4-Udlån-fra-skyggebanker-i-Kina

Konklusion:

Jeg ser stor risiko for, at vi har yderligere 2 massive negative begivenheder ”til gode” fra Kina, og at krakket på det kinesiske aktiemarked dermed kun er det første af flere kinesiske krak. De to der venter, er en kraftig devaluering af Yuan’en og et krak på det kinesiske kreditmarked. Begge vil få en tsunami lignende effekt på alle de finansielle markeder verden over. Den kinesiske regering risikerer at demonstrere, at de har mistet taget om markedsøkonomien og ultimativt risikerer centralregeringen, at de mister opbakningen hos befolkningen, hvilket kan medføre en folkeopstand i Kina med social uro til følge – inspireret af folkeopstanden i Hong Kong.

 

Se i øvrigt vores tidligere artikler om Kina: Gigantisk ejendomsboble i Kina? og Kina – chok på højde med Lehman Brothers?

Se også artikel i JP fra fredag den 11. september Danfoss-formand: “Vi kan ikke mærke væksten i Kina” (ekstern link), hvor bestyrelsesformand Jørgen Mads Clausen udtaler: ”Fra Li Keqiang hører vi, at den økonomiske vækst i Kina i år bliver omkring 7%, men som danske erhvervsmand må jeg sige: Vi mærker ikke væksten”.

Se også Citibanks analyse hvor de ser en 55 % sandsynlighed for global recession trukket ned af Kina. (ekstern link)

Skrevet af Per Gramstrup

linkedin